Tjenerne
Larsens tjenere er altid et stort hit
Først optræder tjenerne som helt almindelige tjenere, men efterhånden begynder de at opføre sig mere og mere sært. Gæsterne undrer sig, udveksler blikke og begynder at hviske sammen om de aparte tjenere. Nogle bliver småforargede, og andre får helt ondt af yngstetjeneren - indtil det hele kulminerer i afsløringen af, at gæsterne er statister i et totalteater. Heraf navnet: Larsens Serveringsteater.
Ved mindre selskaber kommer Overtjener Larsen gerne og underholder solo, og holder I den helt store fest, så underholder vi med op til 12 uforskammede tjenere. I skal nok regne med, at tjenerne også gi’r et musikalsk indslag.
I kan også booke Fup-fotografen, der er den perfekte underholdning til konfirmation, bryllup og fødselsdag. Han spotter altid gæster med “model-potentiale”, og I vil opleve en slags live skjult kamera. Fupfotografen bygger langsomt underholdningen op og afslutter med et show, som er skræddersyet til jer. Fupfotografen kan også finde på at give et musikalsk indslag – og I modtager naturligvis billederne fra festen uden beregning!
Ud over De skøre tjenere og Fup-fotografen, har vi en bred vifte af sjove karakterer: Den falske gæst blender ind mellem gæsterne og holder en tåkrummende pinlig tale, som alle brøler af grin over, når de har gennemskuet fupnummeret. Til julefrokosten og firmafesten er Den falske chef en kæmpe succes, og leder I efter en sjov og anderledes event til jeres konference eller kick-off, så leverer Fup-konsulenten et genialt og underholdende foredrag.
Vi er altid parate til at opbygge nye karakterer efter jeres ønske.